Hård hud på fødderne

Få fjernet den hårde hud på hæle, fødder og tæer hos statsautoriseret fodterapeut.

Hvad er hård hud?

Hård hud er hudceller der samler sig og bliver hårdt i en form for forhorning. Ved længerevarende tryk, og hård hud på fødderne som ikke fjerens, er der risiko for dannelse af ligtorne og hælrevner. Dette kan være meget smertefuldt, og bør derfor så vidt muligt undgås.

Hvorfor får man hård hud på fødderne?

Hård hud kommer af tryk eller gnidninger på fødderne. Det kan opstå på både hænder eller fødder, hvis man eks. laver det samme igen og igen. Det kommer af tryk og friktion og kan eks. være pga.:

  • Forkert fodtøj
  • For store sko, som giver gnidninger
  • Sko der er for hårde
  • Dårlige strømper, som sidder dårligt i skoen
  • Fejlstillinger i fødderne som gør, at trykket på foden ligges et bestemt sted, eksempelvis på hælen hvis man går meget hårdt eller under forfoden

Nogle mennesker danner bare meget hård hud, og der skal derfor meget lidt til af tryk og gnidninger, før at det kan give problemer

Hvad kan man selv gøre for at forebygge hård hud på fødderne?

  • Pleje sine fødder hver dag med creme
  • Brug af køkkensvamp under fødderne i badet (brug den grønne skurre-side)
  • Ordentlige sko eller sandaler, som passer godt til foden
  • Aflastning af foden med indlægssåler evt. den special tilpassede version lavet af en statsautoriseret fodterapeut. Dette for at aflaste eventuelle fejlstillinger i fødderne eks. ved nedsunken forfod eller ved hårdt hælnedslag
  • Brug af strømper som passer til foden, som samtidigt helst også skal være åndbare, for herved samtidigt at mindske risikoen for fodsvamp.
  • Regelmæssig fjernelse af den hårde hud, enten på egen hånd eller hos en fodterapeut, vil også i sig selv give mindre hård hud fremadrettet, idet et område med hård hud i sig selv kan medføre øget tryk og dermed øget hård hud samt ligtorne over tid

En generelt vigtig del af forebyggelsen af hård hud er, at finde årsagen til hvorfor det opstår. Dette vil en statsautoriseret fodterapeut evt. kunne hjælpe med at klarlægge.

Hvordan kommer man bedst hård hud på fødderne til livs, når det først er der?

Man kan hjælpe sig selv på vej med ovennævnte råd til forebyggelse, men mange vælger at få en fodterapeut til at hjælpe med at fjerne det, da det kan være svært selv at holde det skak, især for aktive mennesker der bruger deres fødder meget.

Hvis man vælger at få en fodbehandling hos en statsautoriseret fodterapeut, fjernes hård hud ved beskæring, for ikke at danne friktion og varme på fødderne, som i sig selv kan skabe hård hud. Af samme årsag, anbefaler vi altid vores patienter IKKE at bruge fodfil. Den friktion som opstår ved brug af fodfil kan påvirke hård hud dannelse, idet hudens reaktion er, at forsøge at beskytte sig selv, ved at danne yderligere hård hud.

Fodbad og tør hud?

For at undgå tør hud efter endt fodbad med sæbe, er det vigtigt altid at bruge en god fed fodcreme på fødderne. Dette kan eks. være en fodcreme med et højt indhold af carbamid eller urea. Herved opnår man både fordelene ved et rart varmt fodbad, samt undgår problemer med yderligere dannelse af hård hud. Det er dog vigtigt at huske, at fodbad ikke anbefales ved fødder med diabetiske fodsår eller lign. problemer.

Hvad er den største skrøne omkring tør og hård hud på fødderne?

At det er godt at bruge fodfil, herunder også de elektriske – det vil vi aldrig anbefale, idet den friktion der skabes herved, i sig selv er med til at skabe mere hård hud på fødderne.

Behandling af hård hud på hæle, fødder og tæer

Hård hud og ligtorne behandles nænsomt ved beskæring hos en statsautoriseret fodterapeut. Bestil tid til en almindelig fodbehandling og få samtidigt ordnet dine negle mm.. Eller læs mere om fordelene ved individuelt tilpassede indlægssåler. Vi har klinik centralt i København Vesterbro/City samt i Dragør.

Fodbehandling København
Fødder i sand

Bestil tid til behandling af nedgroede negle