Psoriasis & psoriasisgigt
Få hjælp af statsautoriseret fodterapeut til psoriasis eller psoriasisgigt på fødder, tæer eller negle.
Psoriasis på fødder eller negl
Psoriasis er en arvelig autoimmun sygdom. Man kan dog have anlæg for psoriasis, uden at det nogensinde kommer i udbrud.
Psoriasisudbrud kan blive udløst af stress, traume eller infektioner. Det der sker i huden når man har psoriasis er, at hudcellerne bliver presset op til hudens overflade på kun 4 dage, hvor normale hudceller er 28 dage om at komme op til overfladen, hvilket medfører en række komplikationer.
Psoriasis kan sidde alle steder på kroppen, også under fødderne og i neglen. Det kan være alt fra en lille rød plet til meget store plamager. Det er kendetegnet ved at være rødt, og med skældannelse med skarp afgrænsning til den raske hud.
Neglepsoriasis viser sig typisk ved, at neglen bliver tyk, ujævn og med fordybninger. Herudover kommer der meget hård hud under neglen, og i nogle tilfælde bliver neglen løs.
Behandling af psoriasis hos fodterapeuten foregår ved beskæring af det hårde hud, på fødderne og under neglen, som der er dannet på grund af psoriasisen. Læs mere om fodbehandling her. Du kan også læse mere her om negle opbygning for manglende eller beskadiget negle.
Psoriasisgigt i fingerled og tæer
Psoriasisgigt er en inflammatorisk gigtsygdom, der ikke kan kureres, men dog behandles med medicin som dæmper betændelsen. Ca. 30% af alle med psoriasis udvikler på et tidspunkt psoriasisgigt.
Psoriasisgigt symptomer udvikler sig over længere tid med smerter, hævelse, ømhed og nedsat bevæglighed i de led og sener der rammes.
Psoriasisgigt opstår ofte i tæerne og fingerne i de mellemste og yderste led, men kan også ramme andre sener samt store led i kroppen.
Lider du af svær psoriasisgigt, kan du få 50% i offentligt tilskud, med en henvisning fra egen læge, til behandling hos Din Fodterapeut Vesterbro/City eller Dragør Fodterapi, idet klinikkerne har overenskomst med den offentlige sygesikring (godkendt til ydernummer).
Bestil tid til behandling ved psoriasis eller psoriasisgigt