Nedgroede negle
Få behandling af nedgroet negl hos statsautoriseret fodterapeut.
Hvad er en nedgroet negl?
Nedgroede negle kan være både smertefuldt og skabe betændelse.
Typiske symptomer ved nedgroede negle er smerter fra kanten af neglen og ned langs siden af neglen, og ofte kun i den ene side af neglen.
Huden omkring neglen kan blive varm, rød, hævet og der kan forekomme betændelse og sår.
Man kan have nedgroede negle eller indgroede negle. Nedgroede negle er, hvor neglen krummer ned i neglesiden. Indgroede negle er, hvor neglen er for bred og flad, og dermed fylder for meget i forhold til neglevolden, hvilket gør at neglevolden ligger sig ind over neglepladen.
Årsager til nedgroede negle:
- Arvelige faktorer.
- At neglen er klippet forkert, eller er blevet revet af.
- Fejlstillinger i foden som gør, at man afvikler skævt ud over storetåen, når man går og løber.
- Tryk fra for små eller for spidse sko.
Behandling af nedgroede negle:
Nedgroede negle kan oftest behandles ved beskæring af neglen. I nogle tilfælde vil det dog være nødvendigt, at supplere med bøjebehandling på neglen. Se mere under Neglebøjler eller bestil en tid online til en delbehandling. Alternativt kan du bestille tid til en almindelig fodbehandling og samtidigt få ordnet både fødder og negle. Vi har klinik centralt i København Vesterbro/City samt i Dragør.
Obs. Bøjlebehandling af nedgroede negle kan udføres både med og uden lægehenvisning.
Bestil tid til behandling af nedgroede negle